CITY TANDLÆGERNE
Velkommen til City Tandlægerne. Vi gør det nemt at passe på dine tænder i en travl hverdag. Professionel omsorg i hjertet af byen.
Smil med tryghed
Tandlæge i København K med patienterne i fokus
Vores ambitioner er til stadighed, at du som patient er i centrum. Vores fokus er, at du bliver tilfreds og behandlet smertefrit efter dine ønsker og behov. City Tandlægerne er målrettet, serviceorienteret og dedikeret til at udvikle os professionelt og fagligt.
Din tandlæge i København K
Derfor føler patienter sig trygge hos City Tandlægerne
Personlig og nærværende behandling
Vi tager os tid til at lytte, forklare og skabe en tryg oplevelse fra start til slut.
Moderne tandpleje i rolige omgivelser
Hos os møder du en klinik med fokus på både faglighed, komfort og omsorg.
Behandlinger tilpasset dine behov
Uanset om du kommer til eftersyn, tandrensning eller større behandlinger, tager vi udgangspunkt i dig.
Central beliggenhed i København K
Klinikken ligger centralt, så det er nemt at komme til – både før, under og efter arbejdsdagen.
Fokus på tryghed og gennemsigtighed
Vi gennemgår dine muligheder grundigt, så du altid ved, hvad der skal ske.
Din fremtid i branchen
Tandlæger med flere års erfaring
City Tandlægerne har mange års erfaring inden for tandplejning, så du kan trygt sætte dig i tandlægestolen hos os, mens vi klarer det praktiske arbejde.
Vi lover at passe godt på dig og udføre vores arbejde med høj faglighed og ikke mindst grundighed, hver gang du besøger vores tandlæge i København K til et eftersyn eller en tandbehandling. Herudover anvender vi kun de bedste instrumenter og materialer på markedet til at udføre behandlinger, og vi holder os løbende opdaterede på ny udvikling inden for tandplejning.
Vores behandlinger
Find den behandling, der passer til dine behov
Vælg den behandling, der matcher din situation, dine ønsker og den tandpleje, du har brug for.
Tandeftersyn
Ved et tandeftersyn kontrollerer vi dine tænder, dit tandkød og din mundsundhed.
Paradentose
Paradentose er en tandkødssygdom, der kan føre til løse tænder, hvis den ikke behandles.
Fjernelse af visdomstænder
Visdomstænder kan give smerter, betændelse eller pladsmangel i munden.
Invisalign
Invisalign retter tænderne med gennemsigtige skinner, der er diskrete i hverdagen.
Rodbehandling
En rodbehandling kan være nødvendig, hvis tandens nerve er betændt eller beskadiget.
Tryghed fra første besøg
Få hjælp til tandlægeskræk
Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når solid teori møder praktisk erfaring. Derfor er vores undervisning bygget op omkring en kombination af faglig forståelse, behandlingstræning og løbende feedback. Målet er ikke bare, at du gennemfører, men at du føler dig klar til at arbejde professionelt bagefter.










Menneskene bag klinikken
Mød teamet hos City Tandlægerne
Hos City Tandlægerne møder du et engageret team, der brænder for at skabe trygge og behagelige tandlægebesøg. Vi kombinerer faglighed, nærvær og god kommunikation, så du føler dig godt taget imod fra det øjeblik, du træder ind ad døren.
Ejer
Rinat
Stifter, ejer og tandlæge
Rinat blev uddannet tandlæge i England i 2010 og har siden videreuddannet sig både i Danmark og udlandet for konstant at udvikle sine kompetencer og bringe den nyeste viden med hjem til klinikken. Hun har tidligere ejet to tandklinikker i Danmark og har gennem årene opbygget en stærk erfaring inden for både tandbehandling og kosmetiske behandlinger.
Hendes store passion er at kombinere sundhed, funktion og æstetik, så patienter ikke blot får et sundt smil – men også føler sig smukke og selvsikre. Derfor har Rinat også videreuddannet sig som kosmetisk behandler og tilbyder blandt andet Botox og fillers på klinikken. Rinat har udført mere end 600 Invisalign- og Spark-behandlinger, hvilket gør hende til en af de mest erfarne behandlere inden for tandretning i branchen. Hun er kendt for sin ærlighed, perfektionisme og sit skarpe øje for detaljer – hvad enten det gælder tænder, bid eller hud. Hos Rinat er du altid i trygge hænder, og du vil møde en behandler, der oprigtigt brænder for at skabe de bedste og mest naturlige resultater.
Ejer
Virgina
Klinikassistent
Virginia er Rinats højre hånd og klinikkens helt egen humørspreder. Hun blev uddannet klinikassistent i børnetandplejen i 2013 og møder hver eneste patient med omsorg, ro og masser af positiv energi.
Hvis du lider af tandlægeskræk, vil du hurtigt mærke Virginias trygge nærvær. Hendes rolige hånd og varme måde at være på skaber en følelse af sikkerhed og tillid gennem hele behandlingen. Samtidig spreder hendes smittende latter og glade energi liv og glæde på hele klinikken. Virginia elsker at synge og danse, og hendes gode humør er svært ikke at blive smittet af. Privat er hun gift og mor til tre børn. Når hun ikke arbejder på klinikken, hjælper hun ældre borgere som autoriseret fodterapeut – et arbejde, der tydeligt afspejler hendes store omsorg for mennesker.
MIDA
Klinisk behandler
Mida blev uddannet i 2007 som mesterlært i Hellerup og har siden arbejdet hos nogle af Danmarks dygtigste tandlæger og kæbekirurger. Gennem årene har hun opbygget stor erfaring, samlet værdifuld viden og videreuddannet sig som klinisk behandler.
De sidste mange år har Mida arbejdet selvstændigt ved stolen med en bred vifte af behandlinger og er kendt for sin faglige dygtighed, sit rolige væsen og sit store fokus på kvalitet. Hendes særlige passion ligger inden for kosmetiske behandlinger, hvor hun kombinerer æstetik og faglig præcision for at skabe smukke og naturlige resultater. På klinikken vil du møde Mida til blandt andet tandrensning, tandretning, tandblegning og i vores cosmetics-afdeling, hvor hun udfører PRP/PRF-behandlinger samt laserbehandlinger. Privat er Mida gift og mor til to børn. Hun er meget engageret i sundhed og træning og elsker at inspirere mennesker omkring sig til at leve en sundere og stærkere livsstil.
Liza
Klinikassistent
Liza blev uddannet klinikassistent i 2023 og har siden opbygget erfaring fra flere klinikker, før hun heldigvis vendte tilbage til os. Hos os er hun både receptionist, organisator og klinikkens helt egen blæksprutte, som sørger for, at hverdagen glider trygt og smilende for både patienter og kollegaer.
Det er oftest Liza, du møder først – i telefonen, på mail eller i vores frontoffice – hvor hun altid tager imod med varme, nærvær og et stort smil. Hun brænder for at give alle en god oplevelse fra første kontakt, og hendes rolige og imødekommende væsen får hurtigt patienter til at føle sig hjemme. Når Liza ikke er på klinikken, nyder hun tid med sine veninder og elsker at udforske nye, spændende restauranter og hyggelige oplevelser.
Eva
Tandplejer
Eva er uddannet professionsbachelor i tandpleje og er kendt for sin store faglighed, ærlighed og omsorg for sine patienter. Hun er dedikeret til sit arbejde og går altid grundigt og professionelt til værks, så du føler dig tryg og godt behandlet gennem hele forløbet.
Hos Eva vil du blandt andet møde hende til undersøgelser, parodontosebehandlinger, Spark- behandlinger og mange andre former for tandpleje. Med mange års erfaring i branchen mærker man hurtigt hendes sikre hånd, rolige tilgang og store ekspertise, når man sidder i stolen hos hende. Privat er Eva gift og mor til tre børn. Efter en nylig barsel er hun nu tilbage på klinikken, hvor hun igen spreder sit varme smil og rolige energi. Når Eva ikke er på arbejde, nyder hun tiden med sin familie og værdsætter de små øjeblikke i hverdagen.
Trygge oplevelser hos City Tandlægerne
Hos City Tandlægerne betyder patienternes oplevelse alt. Vi arbejder hver dag for at skabe en rolig, professionel og tryg behandling, hvor du føler dig godt informeret og taget godt imod.
Klar til at tage næste skridt?
Book din tid hos City Tandlægerne i København K
Uanset om du har brug for et tandeftersyn, en tandrensning eller ønsker hjælp til tandlægeskræk, står vi klar til at tage godt imod dig. Hos City Tandlægerne får du tandpleje med ro, nærvær og fokus på dine behov.